Mine yndlingsserier: Historier fra Kanten af Paul Stewart og Chris Riddell

Hvad Dysterskove gemte af Paul Stewart og Chris Riddell

Hvorfor Historier fra Kanten bliver ved med at trække mig tilbage Der er serier, man læser, og serier, man flytter ind i. Historier fra Kanten hører til sidstnævnte kategori. Jeg er vild med den—ikke kun fordi den er velskrevet, men fordi den åbner et univers, der føles levende, modstridende og uudtømmeligt på den bedste måde. Her er, hvorfor den bliver ved med at kalde på mig. Et univers, man kan fordybe sig i Kanten føles som et rigtigt sted, fordi både natur, teknologi og kultur hele tiden spiller med. Skove med egne økosystemer, svævende byer med politik og intriger, og luftskibe, der binder det hele sammen – alt har funktion, historie og konsekvenser. De tilbagevendende steder (Riverrise, Sanctaphrax, Ny Nedreby m.fl.) vokser for hver bog, så kortet i hovedet bliver rigere, jo mere man læser. Det gør, at verden ikke bare er bagtæppe, men motor for handlingen. Et persongalleri i bevægelse Serien arbejder bevidst med generationsskift: helte og bipersoner går igen på nye tidspunkter, og vi ser velkendte steder fra nye vinkler. Skiftene mellem Kvisth, Rook og Quint – og senere Nate/Cade – giver fornemmelsen af historie, hvor valg i én tidsalder kaster skygger ind i den næste. Karaktererne er aldrig flade; de bærer fejl, loyaliteter og blinde vinkler, der får temaer som mod, tab, nysgerrighed og ansvar til at føles konkrete.

Chris Riddells uforlignelige streger Riddells illustrationer er medfortællere. De visualiserer maskineri, væsener og byer, så læserens forestillinger får “ankre” at hægte sig på. Kort, snit og små vignetter fungerer som ekstra kapitler – man opdager detaljer, der foreshadower senere begivenheder, eller som afslører, hvordan ting faktisk hænger sammen. Resultatet er, at teksten næsten føles taktil.

Læseglæde og efterklang Bøgerne balancerer episodiske eventyr med en større metahistorie. Man kan læse én bog og få en fuld oplevelse – men læser man flere, falder brikkerne i et større puslespil på plads. Tonen er eventyrlig, men konsekvenserne er reelle, så triumfer føles fortjente, og nederlag svider på den gode måde.

Overblik: rækkefølge (danske titler)

Der er to helt valide måder at læse Historier fra Kanten på: udgivelsesrækkefølge (sådan de fleste mødte serien) eller den interne kronologi (efter tidsaldre/sagaer). Den officielle side anbefaler i dag den kronologiske rute (Quint → Kvisth/Twig → Rook), men begge virker.

A. Kronologisk rækkefølge (efter sagaer/tidsaldre)

Forhistorie / Quint-sagaen

1. Glamhuggerens forbandelse (The Curse of the Gloamglozer) – Forhistorie #1. Børneantikvariat

2. Vinterridderne (The Winter Knights) – Forhistorie

3. Tordenslaget (Clash of the Sky Galleons) – Forhistorie

Kvisth-trilogien (Twig) Hvad Dysterskoven gemte (Beyond the Deepwoods). Himmelstormeren (Stormchaser). Midnat over Sanctaphrax (Midnight Over Sanctaphrax).

Rook-trilogien (Efterhistorie) Den sidste luftpirat (The Last of the Sky Pirates) Vox (Vox). Fribygger (Freeglader)

Ekstra/sidehistorier og fortsættelser

• De glemte barkruller (The Lost Barkscrolls) – fire kortere historier, der krydser tidspunkter i universet.

• The Immortals (engelsk) – “Nate-bogen”, der binder de tre trilogier sammen. (Ikke udgivet på dansk).

• Cade-trilogien (engelsk): The Nameless One → Doombringer → The Descenders (2014–2019). God som epilogisk saga efter The Immortals.
  

B. Udgivelsesrækkefølge (klassisk førstegangsrute)

1. Hvad Dysterskoven gemte → 2) Himmelstormeren → 3) Midnat over Sanctaphrax (Kvisth)

2. Den sidste luftpirat → 5) Vox → 6) Fribygger (Rook)

3. Glamhuggerens forbandelse → 8) Vinterridderne → 9) Tordenslaget (Quint)… derefter De glemte barkruller og til sidst The Immortals (engelsk), og evt. Cade-trilogien (engelsk).

Hvor skal man starte? Hvis du vil have “opdagelsesfornemmelsen”, som mange husker, så start i udgivelsesrækkefølgen med Hvad Dysterskoven gemte. Vil du have det store tidslinje-overblik fra første færd, så vælg den kronologiske rute og begynd med Glamhuggerens forbandelse. Begge veje ender samme sted – i et stærkt sammenvævet univers.

BONUS: Forunderlige skabninger på Kanten (udvalg)

Illustration Chris Riddell

Banderbears – kolossale, pelsklædte væsner med stødtænder, kendt for at være intelligente, sky og ædle trods det brutale ydre; tæt knyttet til Dysterskoven og ikoniske i Kvisths historie. Prowlgrins — store, trætop-springende ridedyr fra Kanten. I originalen hedder de prowlgrins, og de bruges både af Knights Academic (bl.a. i The Winter Knights) og senere af Freeglade Lancers. De er kendt for deres kraftige bagben og evnen til at hoppe fra gren til gren (“tree-cresting”), hvilket gør dem perfekte til patruljer og slag i skovens højder.

Shrykes – krigeriske rovfuglefolk, berygtede for slaveri og hård magtpolitik omkring Great Mire Road; den officielle side portrætterer bl.a. shryken “Mother Horsefeather”.

Hover worms (svæveorme) – giftige rovdyr fra Dysterskoven, der bogstavelig talt kan svæve ved at udstøde luft fra små kanaler; deres gift udnyttes også af indbyggerne.

Muglumps – seksbenede, panserklædte sumpuhyrer med kæmmetænder og kikkertøjne; lurer i Sumpene og Undertowns kloakker og angriber fra baghold.

Halitoads – paddeagtige rovdyr med dødelig ånde, der kan lamme på afstand, før de sluger byttet helt.

Caterbird – et mytisk væsen med larve/kokon-metamorfose; dukker op på afgørende tidspunkter i Kvisths fortælling og redder bl.a. helten fra sikre død.

Nameless Ones – urgamle, gådefulde livsformer, som ifølge kortmaterialet lever vest for Riverrise i bjergene, hvor civilisationen tynder ud.

(Bonus: Flora som opfører sig som fauna) Bloodoaks – kødædende træer i Dysterskoven med kæmpe “mund” i kronen; lige så frygtede som noget rovdyr.

Da jeg holde særlig meget af Prowlgrins kommer her lige et ekstra afsnit om disse fantastiske grisebasser ::

Prowlgrin - illustration af Chris Riddell

Prowlgrins (de “grise”, man rider i trætoppene)

Hvad er de?Prowlgrins er Deepwoods-væsner kendt for deres kraftige bagben og følsomme tæer, som gør dem i stand til at springe fra gren til gren—perfekte som udholdende ridedyr i skovkronerne.

Oprindelse & brugDe optræder på tværs af tidsaldrene: I den tidlige periode ser man Knights Academic bruge dem i felten, og i de senere tider er Freeglade Lancers en elitesstyrke, der patruljerer på prowlgrins.

Træning & pleje Det er en del af ridderuddannelsen at opfostre en prowlgrin-unge (bl.a. i The Winter Knights). Rook lærer senere pasning gennem skriftet On the Husbandry of Prowlgrins i Free Glades’ biblioteker.

Kendte ryttere og ridedyr

• Quints Tash – opfostret under hans træning på Knights Academy; Tash er kanonisk navngivet på den officielle side. Første gang for alvor i The Winter Knights. edgechronicles.co.uk

• Rooks Chinquix – Rooks karakteristisk skækkede (skewbald) prowlgrin, kendt fra Freeglader. theedgechronicles.fandom.com

• Cades Rumblix – klækket på skytavernen Xanth Filatine, prægede på Cade og blev siden championløber; central i Cade-sagaen. edgechronicles.co.uk

• Enheder: Freeglade Lancers er specifikt beskrevet som prowlgrin-kavaleri. theedgechronicles.fandom.com

NavneskikI Knights Academy følger prowlgrin-navne ofte endelsen -ix (fx Chinquix), en skik omtalt i seriens leksika og fan-dokumentation. theedgechronicles.fandom.com

Hvor møder man dem? (hurtigt overblik)The Winter Knights (Quint-sagaen), Freeglader (Rook-sagaen) og hele Cade-sagaen rummer nøglescener med prowlgrins. Random House Children's Books

Til sidst lige en forside jeg har lavet efter inspiration af Prowlgrins: