Vølvens Vej – Et hovedværk i dansk fantasy for voksne
- Finn Wraae

- 23. sep.
- 2 min læsning
Opdateret: 8. okt.
De fleste som kender mig ved at jeg er en hund efter fantasy og der har da også gennem efterhånden en del år været et stort udbud af dansk fantasy - måske også for stort? Jeg har gennem de senere år også foretrukket at læse engelsksprogede fantasy-bøger, både på grund af kvaliteten men også fordi udvalget har været enormt.

Da jeg første gang stødte på serien Vølvens Vej, vidste jeg ærligt talt ikke helt, hvad jeg gik ind til. Jeg havde længe savnet en fantasy-serie på dansk, der turde tage både sproget, myterne og den voksne læser alvorligt. Vi er ellers vant til, at dansk fantasy mest retter sig mod børn og unge – ofte med et let og tilgængeligt sprog, hvor det episke og det mørke får en mere afdæmpet rolle. Men Vølvens Vej viste mig, at det sagtens kan være anderledes.
Det første, der slog mig, var sproget. Her er ikke tale om hurtige løsninger eller letkøbte effekter. Prosaen er gennemarbejdet, rytmisk og med en tyngde, der nærmest synger af nordisk urkraft. Jeg følte mig draget ind i en verden, der både er genkendelig og fremmed – en fortid, der aldrig helt var, men som alligevel kunne have været. Det er den balance, som serien mestrer: en blanding af mytologi, historie og fantasi, flettet sammen til noget, der føles ægte.

Karaktererne er heller ikke sort-hvide. De er komplekse, drevet af drømme, skyld og skæbne. Jeg blev især grebet af, hvordan menneskelige konflikter – magtbegær, kærlighed, frygt, overlevelse – hele tiden spejles i det større mytiske univers. Det føles, som om vi hele tiden står på kanten af noget uundgåeligt, hvor menneskers valg får kosmisk betydning.
Men det er ikke kun fortællingen, der gør Vølvens Vej til et hovedværk. Det er også modet til at være voksen. Serien tager ikke hensyn til, om læseren kunne have brug for polstring eller nemme løsninger. Den er brutal, poetisk og ubarmhjertig, men også smuk, følsom og fyldt med en længsel efter mening i en kaotisk verden. På mange måder rammer den præcis det, jeg mener, god fantasy skal: Den åbner en dør til noget større, men samtidig holder den et spejl op for os selv.

For mig står Vølvens Vej derfor som et vendepunkt i dansk fantasy. Det er en serie, der viser, at vi sagtens kan skabe noget på niveau med de store internationale værker – men med en tydelig nordisk stemme. Jeg vil gå så langt som til at kalde det et hovedværk i genren, og jeg tror, det vil blive stående som et pejlemærke for, hvordan dansk fantasy for voksne kan se ud.
Når jeg lukker bøgerne efter endt læsning, sidder jeg tilbage med en følelse af både tab og fornyelse. Tab, fordi universet føles så virkeligt, at jeg næsten savner det. Fornyelse, fordi jeg mærker, at fortællinger som denne kan give nyt liv til vores gamle sagn og myter – og måske endda inspirere til, hvordan vi selv navigerer i vores tid. Vølvens Vej – Et hovedværk i dansk fantasy for voksne

Kommentarer